
Godt valg!
Bedste hilsner
Annette Vilhelmsen

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi sammen kan
skabe et Svendborg, hvor mennesker, natur og
økonomi kommer i endnu bedre balance.
Til det bringer jeg en solid erfaring: mange år som kommunalpolitiker, tidligere medlem af folketinget,
social- og erhvervsminister, og mit virke som uddannelses-leder, senest som direktør for Tietgen-Skolen i Odense.
Denne baggrund giver mig indsigt, handlekraft og samarbejdsevner til, at bidrage til en demokratisk gennemførsel af alle de reformer der er på vej til kommunen.
Jeg er klar til at bruge det hele til gavn for Svendborgs borgere.
Børn og unge først:
- jeg vil sikre flere uddannede voksne i hverdagen.
- stærke folkeskoler er fundamentet for stærke børn.
Livslang læring:
- jeg vil skabe flere muligheder for at lære hele livet.
- uddannelse styrker mennesker og arbejdspladser.
Grøn vækst:
- jeg vil føre Svendborg frem i den grønne omstilling.
- nye job og stærke virksomheder i balance med naturen.
Værdighed i omsorg:
- jeg vil stå fast på respekt og tryghed for alle borgere.
- et værdigt liv skal gælde hele livet.
Kultur er fællesskab:
- jeg vil styrke de mange, der skaber og deltager.
- aktiv kultur giver livskvalitet og binder os sammen.
Aktuelt og Debat

Svendborg er i gang med en historisk bølge af anlægsprojekter – havnen, Bycenteret, aflastningscenteret og flere andre. Risikoen er, at tempoet er så højt, at vi mister den demokratiske og politiske kontrol.

Nye ByCenter - et projekt i fremdrift, med de nødvendige ressourcer i ryggen? Skal kommunen tage en større rolle for at sikre dette vigtige projekt for ByMidten?
Før krisen rammer: Svendborg skal være grønt fyrtårn nu
Klimakrisen er ikke et “enkeltområde” ved siden af sundhed, ældrepleje eller sikkerhedspolitik. Den er selve rammen for vores fremtid. Uden ren luft, rent vand, stabile vejrforhold og en natur i balance har vi ingen bæredygtig økonomi, intet sikkert samfund og ingen tryg fremtid.
Her kan du læse mere om vores poltik for en grøn omstilling og fremtid.
I Svendborg står vi midt i en udfordring, som mange kommuner allerede kender til: stadig flere elever identificeres med støttebehov, mens kommunens udgifter til specialpædagogiske tilbud (0-22 år) nærmer sig 250-300 mio. kr. – en størrelse, der svarer til næsten halvdelen af anlægs- og driftsbudgettet for grundskolen. Det er ikke bæredygtigt at fortsætte på autopilot. Vi må gentænke, hvordan vi organiserer det specialpædagogiske område, så det i højere grad virker bedre og mere inkluderende.
Gratis skolemad er mere end kost: det er en investering i sundhed, læringsparathed og fællesskab. Når alle børn får et nærende måltid i skolen, mindskes sociale forskelle – og læringsmiljøet styrkes, fordi ingen møder sultne op og mister fokus. Men dette må ikke blive en billig cateringløsning: maden skal være indlejret i undervisning, involvere elever og leverandører, samt forbinde til lokal råvarer og omgivelserne – så mad og læring bliver ét.
Det er givet, at en forstærket satsning på grundskolen ikke er gratis. En målrettet investering i vores børns uddannelse og trivsel kræver både økonomisk prioritering og nytænkning af vores arbejdsmetoder. Finansieringen af denne omfattende satsning vil derfor skulle ske gennem en kombination af tilførsel af nye midler til området og en samtidig optimering af vores nuværende ressourceanvendelse
Børn og skole har første prioritet!
Et samfund kendes på, hvordan det behandler sine børn. Hvis vi som kommune tager generationskontrakten alvorligt, må vi stille os selv et enkelt spørgsmål: Hvad er det vigtigste, vi kan give videre? Svaret er ikke nye prestigeprojekter, ikke flere kvadratmeter beton, men noget langt mere grundlæggende: Muligheder, fællesskab og trivsel.
Her kan du læse mere om vores konkrete politiske forslag for at skabe et bedre børneliv
Stålhallen bliver med det nye navn huset for de store oplevelser – i teatret og på kajen foran.
Stålhallen indskriver sig i en større bevægelse i europæisk kulturliv, hvor gamle industrielle
bygninger omdannes til kulturinstitutioner. I dansk teaterhistorie har navnkundige institutioner
som Kanonhallen, Kedelsmedjen, Kulturværftet og Turbinehallerne lagt rum til banebrydende
scenekunstoplevelser for et stort publikum.
Selvom kommunalbestyrelsen har nedstemt planerne for et nyt Svendborg Bibliotek, fortsætter arbejdet med at skabe fremtidens demokratiske væksthus. Biblioteket er ikke længere blot et sted for boglån, men et vitalt mødested for læring, kultur og fællesskab på tværs af generationer.
De nuværende rammer er utilstrækkelige. Der mangler studiepladser til unge, plads i børnebiblioteket og faciliteter til kulturarrangementer.
Kulturløftet 4.0 - et løft og et løfte
Kulturløfte 4.0 bygger videre på Svendborgs stærke kulturtradition med over 500 foreninger, verdensrekord i sangkor og velfungerende kulturinstitutioner. Det nye løft kommer på et kritisk tidspunkt, hvor digital fragmentering og polarisering truer samfundets sammenhængskraft.
Her kan du læse mere om vores konkrete politiske forslag for at forstærke Svendborg som en kulturkommune
Ældrevelfærd er en fælles opgave
Ældrevelfærd er en af de største velfærdsopgaver i Svendborg – og en opgave, der vokser år for år. Det handler om livskvalitet, værdighed og tryghed for den enkelte, samtidig med at systemet skal kunne bære den stigende efterspørgsel.